BAND BATTLE 2012
- Skråen søger nordjyske bands/solister til landsdelens største talentkonkurrence. Deadline for tilmelding online den 19. feb 2012 via www.skraaen.dk
Skråen i Nordkraft søger bands og singer/songwriters til talentkonkurrencen Band Battle med præmier for over 50.000 kr. Er I bosiddende i Nordjylland og spiller I pop, rock, soul, blues, dance, hip hop, funk, folk, techno, salsa, verdensmusik, country el. lign. så har I muligheden for at deltage i Band Battle. Er du nordjysk singer/songwriter og har en håndfuld gode sange i skuffen, så har du muligheden for at deltage i Songwriter Battle. Det er kun bands som spiller originalmusik eller originale fortolkninger, som kan deltage.
Sidste års vindere EXTRA STORE GRØNLANDSKE REJER fik udover 10.000 kr. i kontanter samt et sæt studiemikrofoner 2 tarifbetalte jobs på Skråen samt en opvarmningstjans for Magtens Korridorer foran 4.000 publikummer i Skovdalen. Titlen som årets nordjyske songwriter og en pengepræmie på 5.000 kr løb den dengang kun 14 årige talentfulde sangerinde og guitarist Ulrikke med.
Hvorfor Band Battle?
Udover at være med i kapløbet om at blive året Nordjyske navn eller Årets Nordjyske Songwriter giver Band Battle også muligheden for at blive ”opdaget”. Skråen har tradition for at booke flere af de bedste Band Battle bands og songwriters til kommende koncerter, og igen i år består Band Battle finalens dommerpanel af professionelle branchefolk fra festivaler, spillesteder, pressen, bookingbureauer mm. Dette gør Band Battle til et fremragende udstillingsvindue for nordjyske bands og singer/songwriters. Som sidste år uddeler Dansk Musiker Forbund også en band-coach pris til en værdi af 10.000 kr.
Tilmed dig selv eller dit band online:
Har I/du lyttemateriale liggende kan du tilmelde dig via Skråens hjemmeside http://skraaen.dk/band-battle/ og udfylde vores online ansøgningsskema, deadline senest den 19. feb 2012. Et udvalg lytter de indkomne ansøgninger igennem og vælger 12 bands ud som sammen med de 3 vindere fra de indledende runde kæmper om 6 finalepladser. I Songwriter Battle kommer 6 singer/songwriters til at dyste om 2 finalepladser. Ved semifinalerne vil publikum og et dommerpanel vælger hver et band, som går i finalen, så man hver aften finder i alt 2 finalister. For bands og songwriters der ansøger online, får I svar, om I er kommet med i semifinalerne til Band Battle eller Songwriter Battle senest 24. feb. 2012.
Semifinaler og finale afholdes i løbet af foråret på Skråen i Nordkraft.
Band Battle sponsor:
Skråen i Nordkraft, DMF- Dansk Musiker Forbund, og musikforretningen Tonecontrol
Kulturskolen skal minimum hvert tredje år gennemføre en undersøgelse af undervisningsmiljøet på skolen.
Vi håber, at du vil bruge et par minutter på at udfylde skemaet om undervisningsmiljøet på Mariagerfjord Kulturskole. Undersøgelsen er din mulighed for at være med til at påvirke og forbedre det fremtidige undervisningsmiljø på Mariagerfjord Kulturskole.
Din besvarelse er anonym, hvilket betyder at dine svar ikke kan ledes direkte tilbage til dig. Skemaet tager ca. 5 min. at udfylde. Du kan evt. få en forælder eller en voksen til at hjælpe med at besvare spørgsmålene i skemaet.
Du finder skemaet ved at trykke på dette link: http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=S3KCDUP1C19N
Formålet med undervisningsmiljøvurderingen, UMV, er at unersøge hvordan du opfatter undervisningsmiljøet, hvorefter det samlet vurderes i hvilket omfang der er tilfredshed med dette. Derfor skal der kortlægges tre grundlæggende elementer i undervisningsmiljøet, nemlig det fysiske, psykiske og det æstetiske miljø. Det betyder at du vil blive stillet spørgsmål omkring undervisning, trivsel, lokaler mv. Resultaterne fra skemaet vil være med til at give en indsigt i hvordan undervisningsmiljøet ser ud på nuværende tidspunkt, samt identificere hvad der er godt, og indenfor hvilke områder der kan ske forbedringer.
Skemaet bedes være udfyldt senest d. 22.2 2012. Undersøgelsens resultat kan ses på Kulturskolens hjemmeside i løbet af marts 2012.
Arbejdsgruppen består af: Henrik Hammer (souschef), Christian Norvig (arbejdsmiljørepræsentant), samt Janne Winther Jørgensen (elevrepræsentant). Arbejdsgruppen vil evaluere svarene fra skemaet og udarbejde en handlingsplan over hvilke tiltag der skal igangsættes, for at forbedre undervisningsmiljøet.
Har du spørgsmål til undersøgelsen er du velkommen til at sende en mail til Henrik Hammer på heham@mariagerfjord.dk eller en SMS på 20 53 29 42.
På forhånd tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
Mariagerfjord Kulturskole