§ 1. Navn og status
Mariagerfjord Kulturskole er en kommunal institution med hjemsted i Mariagerfjord kommune.
§ 2. Formål
Kulturskolen har til formål:
§ 3. Indhold
Kulturskolen tilbyder undervisning i musik, billedkunst, scenekunst og andre kunstarter til alle børn og unge op til 25 år i hele kommunen. Kulturskolen kan give særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Kulturskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne.
§ 4. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 11 medlemmer.
2 medlemmer og 2 suppleanter udpeges i og blandt byrådet i Mariagerfjord Kommune. Byrådets medlemmer bør som udgangspunkt have sæde i Kultur og Fritids- udvalget.
4 medlemmer og 2 suppleanter udpeges blandt kulturskolens forældre til elever på skolen. Heraf skal mindst 1 medlem og mindst en suppleant være forældre til en musikelev.
2 medlemmer og to suppleanter udpeges blandt Kulturskolens medarbejdere. Heraf skal mindst et medlem og en suppleant være musikpædagog.
2 medlemmer og to suppleanter udpeges blandt eleverne. Heraf skal mindst et medlem og en suppleant være musikelev.
1 repræsentant og en suppleant fra folkeskolen
Alle medlemmer har stemmeret. Elever, der ikke er myndige, overværer dog ikke den del af drøftelserne, der angår enkelte elever eller lærere, ligesom de ikke har stemmeret, for så vidt angår de i § 5 b nævnte forhold.
Ansatte ved Kulturskolen kan kun vælges som medarbejderrepræsentanter.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. De af byrådet udpegede medlemmer vælges dog for hele byrådets funktionsperiode. Genvalg kan finde sted.
§ 5. Bestyrelsens opgaver og ansvar
Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som byrådet fastsætter,
og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Bestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at fører tilsynet.
Bestyrelsen fastsætter principper for undervisningens organisering herunder sæsonlængde og lektionslængde samt udbuddet af fag.
Bestyrelsen godkender skolens budget, det med hensyntagen til den af byrådet udmeldte budgetramme.
Bestyrelsen fastsætter regler for undervisningen og godkender grundlag for mission, værdi og vision.
Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og byrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolens virksomhed.
Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den.
Bestyrelsen skal i samarbejde med ledelsen sikre samarbejdet mellem folkeskolen og kulturskolen, mellem kulturskolen og dens øvrige samarbejdspartnere samt mellem hjemmene og kulturskolen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
b.
Bestyrelsen har høringsret ved ansættelse og afskedigelse af Kulturskolens leder.
§ 6. Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel af formanden med angivelse af dagsorden.
2 medlemmer af bestyrelsen kan begære afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde. Begæringen skal være skriftlig og være vedlagt forslag til dagsorden. Formanden indkalder bestyrelsen snarest muligt efter begæringen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Kulturskolens leder deltager i bestyrelsesmøderne som sekretær for bestyrelsen.
§ 7. Kulturskolens ledelse og daglige drift
Kulturskolens leder skal have de fornødne pædagogiske og administrative forudsætninger og skal blandt andet være kvalificeret som musikunderviser i Kulturskolen. I øvrigt henvises til punkt 7 i de vejledende retningslinjer for musikskoler.
Kulturskolens leder har det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af Kulturskolens undervisning i overensstemmelse med såvel Kulturskolens vedtægter, byrådets og bestyrelsens beslutninger samt regler og retningslinjer fra Kulturministeriet og Kunstrådet.
§ 8. Økonomi, budget og regnskab
Kulturskolens virksomhed gennemføres med tilskud fra kommune, stat og eventuelt andre samt elevbetaling i henhold til musiklovens bestemmelser herom.
Kulturskolens regnskabsår følger kalenderåret.
Kulturskolens leder udarbejder hvert år på baggrund af den udmeldte budgetramme et budgetforslag til bestyrelsen.
Kulturskolens leder fremsender inden den fastsatte tidsfrist det godkendte budget til Kunstrådet sammen med en ansøgning om statstilskud.
Driftsregnskab udarbejdes og forsynes med revisionspåtegning af kommunens revisor og fremsendes med bestyrelsens godkendelse til byrådet og Kunstrådet inden de fastsatte frister. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med de regler, som kulturministeren fastsætter for musikskoler i medfør af musiklovens § 12 a.
Kulturskolen må ikke uden byrådets forudgående samtykke optage lån, afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom eller benytte ejendommen til andet formål end anført i denne vedtægt. Et eventuelt overskud på driften skal anvendes til det i § 2 nævnte formål.
§ 9. Vedtægter
Vedtægter udarbejdes af bestyrelsen og skal godkendes og underskrives af bestyrelsesformanden, byrådet og Kunstrådet. Vedtægterne kan ændres, når 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder beslutter sig herfor. Bestyrelsesmøderne skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum. Byrådet ved Mariagerfjord Kommune og Kunstrådet skal forelægges alle ændringer til godkendelse.