Skip to the content

Syng sammen med andre unge

Elsker du at synge? Og har du lyst til at tilbringe en weekend sammen med en masse andre unge mennesker, der også elsker kor og sang? Så skal du med til KorNord!

Vi skal synge en masse lækker pop fra kunstnere som Mads Langer, Lukas Graham, Agnes Obel og James Bay - og i nye sprøde korarrangementer.

De erfarne og inspirerende instruktører sørger desuden for at træne jeres korsanger-skills. Vi kommer nemlig til at arbejde med klang og sangteknik, rytme og groove, performance mm.

Udover at synge en masse, skal vi hygge os, spise god mad og lave forskellige sociale aktiviteter sammen. Hvis man ikke passer på, risikerer man faktisk at tage fra stævnet med en ny ven eller to.
Stævnet slutter med en koncert, hvor venner og familie kan høre alt det, vi har lært i løbet af weekenden.

Koncerten starter kl. ca. 14.00 søndag, og varer ca. en halv time.

Alle kan være med!

Vi glæder os til en hyggelig weekend med jer!

 

Praktisk information

Dato: d. 8. - 10. oktober

Koncert søndag kl. 14.00

Sted: Mariagerfjord Gymnasium

Pris: både undervisning, mad og logi er ganske gratis

Instruktører: Tine Ohrt & Christian Fris-Ronsfeld

Repertoire: Ny pop

Deltagere: unge sangere ml. 13-22 år fra hele Nordjylland

 

TILMELD DIG HER

Arrangeret af Mariagerfjord Kulturskole og Aalborg Kulturskole.