Sommeraktiviteter i uge 27
I uge 27 har Kulturskolen sjove kreative aktiviteter, litteraturcamp og musikcamps - og vi glæder os til at se dig!
🎷 JazzCamp for Piger – Hobro
30. juni – 3. juli
For piger i 3.–9. klasse
Tilmeldingsfrist: 30. maj
Sted: Ishuset, Hobro
🔗 Læs mere og tilmeld dig her
JazzCamp for Piger er fire dage med kreativ musikundervisning, hvor vi danner vores eget band, skaber musik sammen og lærer at improvisere. Her handler det om at have det sjovt med musik – uanset om du er nybegynder eller øvet. Undervisningen varetages af Andrea fra Mariagerfjord Kulturskole, Christian fra Rebild Kulturskole og Dea Marie fra JazzDanmark. Vi lover en uge fyldt med grin, musik og nye venskaber.
🎤 Sangerskriver/Band Camp – Aalborg (Udspringer Sommercamp)
30. juni – 2. juli
For unge mellem 13–19 år
Tilmeldingsfrist: 5. juni
Sted: Aalborg
🔗 Læs mere og tilmeld dig her
Er du vild med musik og har lyst til at skrive dine egne sange? På denne camp får du hjælp til både tekst og musik, og du kommer til at spille dine sange sammen med andre unge fra hele Nordjylland. Det bliver tre inspirerende dage med masser af musik, sparring og kreativ udfoldelse – og selvfølgelig deltagelse af Carsten fra Kulturskolen som underviser.
🎨 Akvarel-sjov på Kulturskolen i Hobro
3. juli
For børn 7–12 år
Tilmeldingsfrist: 10. juni
Sted: Kulturskolen, Christiansgade 1, Hobro
🔗 Læs mere og tilmeld dig her
Hvis du elsker at male – eller bare gerne vil prøve – så er akvarel-sjov noget for dig! Vi eksperimenterer med vandfarver, lærer nye teknikker og fordyber os i farvernes magiske univers. Vi har forklæder, men tag gerne tøj på, som gerne må få en plet eller to. Der holdes hyggelige pauser med frugt/snacks – og husk madpakke og vanddunk til frokost.
🏕 Sommercamp 2025 – Låenhus ved Mariager Fjord
30. juni – 4. juli
For unge 13–17 år
Tilmeldingsfrist: 10. juni
Sted: Låenhus
🔗 Læs mere og tilmeld dig her
På Sommercamp får du mulighed for at prøve kræfter med: Mountainbike, klatring, rappelling, banan- og RIB-båd, SUP-board , water park, kajak, bålhygge og en hel dag i Fårup Sommerland. Du kan i år også prøve at synge og spille på forskellige instrumenter. Tre lærere fra Kulturskolen vil være til stede på campen og laver aktiviteter, hvor man kan hygge sig med musik. Sommercampen er arrangeret af Mariagerfjord Ungdomsskole.
✍️ Unge historier – Skrivedage på Hobro Bibliotek
1.–2. juli
For unge 13–17 år
Tilmeldingsfrist: 10. juni
Sted: Hobro Bibliotek
🔗 Læs mere og tilmeld dig her
Vi inviterer alle med lyst til at skrive til to skrivedage, hvor vi i et trygt og inspirerende fællesskab arbejder med fortællingens kunst. Uanset hvor meget du har skrevet før, og hvilke tekster du vil skrive, er du velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at skrive i fællesskab med andre.
'Unge historier' er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Mariagerfjord Kulturskole.