Interaktiv performer invitation

Måske er du god til at skabe tillid i mødet med et andet menneske?
Måske du holder af at arbejde med at skabe en særlig stemning i
forbindelse med sociale arrangementer?

Med uddannelsesprogrammet Den Interaktive Performers Talent* vil vi gerne vise,
hvordan netop disse egenskaber kan bruges - og forstærkes gennem dit arbejde som performer i
interaktive installationer. Og hvordan erfaring med interaktiv performance kan inspirere og bruges
i vidt forskellige sammenhænge gennem dit videre studie- og arbejdsliv. Fx i forbindelse med
kunstbaseret forskning, teknologiske design eller i pædagogiske læringsprojekter.


Kurset er gratis og foregår hver tirsdag aften kl. 17 - 20 på KUL i Nordkraft fra d.11.september
- 30 oktober 2018.

Her vil du modtage undervisning af kunstner Inga Gerner Nielsen, som vil
introducere dig for øvelser og planlægning af interaktiv performance.
Gennem dette forløb vil du se, at selvom du måske aldrig har tænkt dig selv som en der gerne vil
stå på en scene, så vil du faktisk kunne indgå som en vigtig del af en performance-installation.
Programmet slutter derfor med 2 dage i Vendsyssels nye Skuespilhus foyer, hvor vi sammen vil
opsætte den interaktive performance:
Din fortid er deres fremtid
Dit minde er deres nu


Tilmeld dig til kurset ved at sende en mail til inga@houseoffutures.dk

 

Find mere information om Inga Gerner Nielsen på http://ingagernernielsen.tumblr.com

Projektet er udviklet i samarbejde med Falk Heinrich fra RELATE (AAU) i relation til kurset Art Based Research. Det indgår desuden som en del af KUL og Kulturkantens Talentlaboratorium, samt det Europæiske projekt EUtopia/Distopia med den italienske start-up og læseapp-udvikler Twletteratura.