Billedkunst


Billedkunst er for dig, som har lysten og mærker glæden ved at lave billeder!

Billedværkstedet er et trygt og eksperimenterende rum. Den enkelte elevs fantasi og personlige udtryk vil møde støtte, næring og opbakning, således at tilliden til egen formåen styrkes og glæden i det kreative felt lever videre.Vi vægter samtidig fællesskabet og den gensidige inspiration højt.

Igennem sjove øvelser og opgaver vil du få nye ideer til at skabe dine egne billeder. Vi arbejder med billedkunst i bred forstand dvs. - at du, i løbet af et år, vil få god erfaring og kendskab til mange forskellige materialer og teknikker, herunder tegningmalericollageblandform, (grafik), 3-dimensionel formgivning. I løbet af året vil vi besøge andre kunstudstillinger og arrangere vores egne med besøg af familie og venner.

På fortsætterholdet får du mulighed for at gå endnu mere i dybden med bl.a. tegning, maleri, grafik, skulptur og mixed media.
I gennem personlige erfaringer vil du få større kendskab til at skabe lys & skygge, dybde & perspektiv, farvelære & komposition.
Undervisningen veksler i mellem bundne opgaver og frie eksperimenter.

Din lærer hjælper og rådgiver dig, ud fra den du er, og det de selv har med som professionelle kunstnere. Undervisningen forløber over 24-30 uger (undervisningstiden afveksler alt efter hvilket hold der er tale om. Se hjemmesiden for yderligere info) og tilmeldingen er bindende for hele sæsonen. Dog er der 6 ugers prøvetid for nye elever.
 
Vi er max 12 elever og en professionel kunstner. Der tages forbehold for ændringer af hold, tidspunkter og ugedage.
 
Pris
 
Læreplan


Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:



Tilbage