Betingelser for den skemalagte undervisning

  1. Undervisningsår
    Kulturskolens sæson består af 8-34 lektioner alt efter fag. Vi oplyser sæsonstart hvert år på skolens hjemmeside. Vi forbeholder os ret til at samle lektioner i moduler i forbindelse med projekter eller lignende.
     
  2. Feriedage
    Ferier og fridage følger Mariagerfjord Kommunes officielle ferieplan for skoler.
     
  3. Indmeldelse
    Når man indmelder sig i Mariagerfjord Kulturskole, binder man sig for hele sæsonen. Indbetalte beløb bliver ikke refunderet.
     
  4. Prøveperiode
    Hvis det er første gang, du er tilmeldt et fag, er de første 6 uger prøvetid.
    Ønsker du at udmelde dig, inden prøvetiden udløber, skal vi have din skriftlige udmeldelse på kontoret senest 7 dage før prøvetiden udløber. Har vi modtaget din udmeldelse inden prøvetidens udløb, skal du kun betale for de 6 ugers prøvetid.
    Kulturskolen accepterer kun udmeldelser efter prøvetidens udløb, hvis de er begrundet i elevens sygdom, fraflytning eller lærerskift midt i sæsonen.
     
  5. Udmeldelse
    Hvis du vil melde dig ud af Kulturskolen, skal du enten sende en mail til kontoret eller udfylde udmeldelsesblanketten og aflevere den på kontoret. Du kan downloade udmeldelsesblanketten her.
    Kulturskolen accepterer kun udmeldelser efter prøvetidens udløb, hvis de er begrundet i elevens sygdom, fraflytning eller lærerskift midt i sæsonen. Hvis man ønsker at melde sig ud i igangværende sæson efter prøvetidens udløb, bortfalder betalingen for undervisningen kun, hvis der er ventelisteelever, der kan overtage den pågældende tid.
     
  6. Betaling
    Du betaler for undervisningen over 4 rater i løbet af sæsonen. Mariagerfjord Kommune sender på vegne af Kulturskolen opkrævning til din elektroniske postkasse på www.borger.dk eller www.e-boks.dk.
    Ved for sen betaling bliver der tilskrevet et gebyr fastsat af Mariagerfjord Kommune. Manglende betaling kan medføre stop af undervisningen.
    Noder og andet undervisningsmateriale betaler eleven selv.
    Refundering af ikke-afholdte timer sker ved afslutningen af sæsonen.
     
  7. Ventelister
    Hvis interessen for Kulturskolens tilbud er større end der er mulighed for at optage på holdene/solofagene, opretter vi ventelister.
     
  8. Aflysning
    Ved læreres sygdom sender vi aflysning til eleven og forældre udelukkende elektronisk via sms og/eller e-mail – i nogle tilfælde også via folkeskolen/uddannelsesstedet. Afbud bliver erstattet i videst muligt omfang.
    Refundering af aflyste timer sker fra og med 3. aflyste lektion. Aflyste timer kan erstattes af fællesprojekter, fællestimer osv.
    Mange af Kulturskolens ansatte er deltidsansatte, professionelle kunstnere. I forbindelse med deres kunstneriske aktiviteter kan de blive nødt til at aflyse undervisning, hvis de skal på turné eller lignende. Den undervisning vil normalt blive erstattet på et andet tidspunkt.
    Refundering af ikke-afholdte timer sker ved afslutningen af sæsonen.
     
  9. Elevafbud
    Hvis eleven er forhindret i at deltage i undervisningen, skal man melde afbud til læreren eller Kulturskolen. Eleven har ikke krav på at få erstattet forsømte timer eller refunderet indbetalte beløb. Det gælder også, hvis afbud er på grund af aktiviteter i folkeskolen som fx lejrskole.
     
  10. Instrumenter
    Kulturskolen forventer, at eleven selv har eller anskaffer sig et instrument. Vi råder over et antal instrumenter, som vi kan leje ud. Der betales leje for en hel sæson. Se prisen på instrumentleje her.
     
  11. Ændringer i oplysninger
    Husk at melde flytning samt ændringer i telefonnumre og e-mail direkte til Kulturskolens kontor.