Skip to the content

UNDERVISNING

Dans Hobro

Dansehold 1: For 3.-5. klasse

På dette hold leger vi med dans gennem forskellige stilarter. Der er fuld drøn på både musikken og danseglæden!

Undervisningen er sammensat af både leg, teknik og små koreografier. Vi danser både for at have det sjovt og for at blive dygtigere lidt efter lidt. Derudover udvikles elevernes kreativitet når de selv laver små dansekoreografier, de viser for hinanden. Vi kommer også til at øve på koreografier der kan blive til danseforestillinger, som vi kan vise for familie og venner. Målet med dansetimerne er sammen med børnene at skabe positive og lærende danseoplevelser, som de ikke glemmer.

Alle dansehold foregår i Kulturskolehuset i Hobro.

Dansehold 2: For 6.-10. klasse

Dette hold er for de unge der elsker at danse og har lyst til at udfordre sig selv. Her bliver man en del af et hold, hvor der er fokus på det sjove samvær i dansen og på at udvikle sine evner både teknisk som udtryksmæssigt.

Vi lader os ikke begrænse af en enkelt stilart og er derfor frie til at bruge aspekter fra forskellige former for dans til at skabe fede udtryk i arbejdet med både de mindre koreografier og større forestillinger. I arbejdet med dansen veksler vi mellem teknik, holdøvelser, koreografi og udvikling af evnen til selv at skabe egne danse. Der bliver fuld tryk på musik, sved på panden og danseglæde!

Målet med dansetimerne er sammen med de unge at skabe positive og lærende danseoplevelser, som de ikke glemmer.

Alle dansehold foregår i Kulturskolehuset i Hobro
 
Pris
 

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld